Introtur

Allerede tre dage efter skolestart tager du og din klasse på en todages introtur til Næsbycentret, hvor grundforløbsklasserne vil blive rystet godt sammen. For mere information om Næsbycentret se: http://teamtours.dk/gymnasiale-skoler/introtur/

Turen har to formål. For det første skal I være sammen med jeres nye grundforløbsklassekammerater og lære hinanden at kende. For det andet skal I lære noget om at arbejde med jeres personlige grænser og om nødvendigheden af at samarbejde med andre og vise tolerance for at opnå optimale resultater. I skal overnatte i tipier og vil komme til fx at bygge en tømmerflåde og klatre i træer og lave teambuilding aktiviteter.

Betaling og håndfæstning

Prisen for introturen er ca. kr. 650 pr. elev. Beløbet dækker bustransport til og fra skolen, ophold samt forplejning. Pengene indbetales via Gymbetaling i løbet af uge 32 og senest den 13. august 2018.

Håndfæstningen skal du og dine forældre underskrive og aflevere til din studieleder sammen med en kopi af dit eksamensbevis på din første skoledag ligeledes den 13. august 2018.

Du kan finde håndfæstningen her

Afgang og hjemkomst

16.08 kl. 8:45 Afgang fra Rungsted Gymnasium

17.08 kl. 13:30 (ca.) Ankomst til Rungsted Gymnasium

Der vil være to elevambassadører med pr. klasse, lærer eller ledelsesrepræsentanter fra skolen samt instruktører på stedet.

Adresse

Næsbycentret

Skelbyvej 126

4171 Glumsø

http://www.naesbycentret.dk/index.php?lang=da

teamtours.dk

 

Huskeliste

Tøj: Et sæt tøj, som passer til vejret, endnu et sæt tøj, hvis du bliver våd, gode gåsko, varme sokker og evt. et sæt skiundertøj til om natten, evt. gummistøvler, evt. solhat, vindjakke, flere tynde trøjer (hellere end én tyk),  og generelt tøj efter vejrudsigten.

Overnatning: luftmadras/liggeunderlag, sovepose, lygte (gerne seperat fra mobilen) og eventuelt et ekstra tæppe.

Hygiejne: Tandbørste og tandpasta, vaskegrej, håndklæde, personlige hygiejneting, medicin, myggelys og -spray, læbepomade og solcreme.

VIGTIGT: En tallerken til morgenmad og aftensmad, bestik, en kop, en drikkedunk og et viskestykke (vigtigt!), sygesikringsbevis og en god madpakke og nogle snacks. Der er ingen mad før aftensmaden og ingen mulighed for at handle.

Nyttig information

Hvis du lider af medicinkrævende sygdomme, (f.eks diabetes, epilepsi mm.) fysiske handicaps eller andet, som gør det vanskeligt at gennemføre turens program, skal du huske at orientere skolen, pr. mail: gymnasiet@rungsted-gym.dk inden I tager af sted.