Drama og dødssynder

Så har alle 1g dramaholdene haft deres første offentlige optræden på RG.
Alle tre hold har i løbet af efteråret arbejdet med Performance som genre. De har fået oplæg af Lektor Stig Jarl fra KUA og de har haft besøg af skuespiller og performer Thomas Bentin, set forestillingen “MORPH” på Republique og selv arbejdet med sanselige udtryk i Performance.
Temaet var fælles for begge hold og skulle handle om de syv dødssynder med forskellige dramaturgiske benspænd!
Vi så forestillinger om og med Citroner, Halfdan Rasmussen lyrik og oldtidens kor, vi så djævle og engle, Rytteriet i Afrika, Cage Sapiens, Nycirkus mm

Det blev til en meget spændende, sanselig og supergod fælles Performance dag for såvel performere som publikum!
Vi ser frem til forårets mange produktioner.