Spansk A

I spansk A får du et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation. Ligeledes får du et solidt kendskab til spansk grammatik.

I faget spansk på A-niveau lærer du at forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om kendte emner. Du lærer også at læse spansksprogede tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa, herunder medietekster.

Du får bl.a. undervisning i emnerne:

  • et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation
  • et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner
  • grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik moderne fiktive og ikke-fiktive tekster fra Spanien og andre spansksprogede områder
  • historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner
  • centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og andre spansksprogede områder
  • aktuelle forhold i Spanien og andre spansksprogede områder

Undervisningen er for en stor dels vedkommende tilrettelagt som emneforløb, der tilsammen repræsenterer Spanien og Amerika. Undervisningen indeholder både sproglig træning og skriftlige opgaver.

I spansk på A-niveau er der en del skriftligt arbejde.

Der bruges it til henholdsvis informationssøgning og styrkelse af den skriftlige sprogfærdighed i form af interaktive øvelser og træningsprogrammer.