Fantastisk idrætsdag 2019

Historisk vellykket idrætsdag på Rungsted Gymnasium
– og overraskende vinderhold med hjælpende ben fra Indien

Traditionen tro dystede klasserne i dag mod hinanden til den højt belagte idrætsdag på Rungsted Gymnasium.

Men stik imod traditionen, skulle der lynhurtige ben til at afgøre finalen på idrætsdagen. 4 x 400 m. stafet blev vundet af 2.b og ikke mindst med god hjælp fra 2.b’s udvekslingsstudent fra Indien, Parth Sangram Kirloskar, der løb i en fantomtid, og satte alle til vægs. Klassen væltede ham omkuld efter bedriften, der selvfølgelig også skal tilskrives de øvrige tre løbere fra 2.b.

3.v. løb med præmien for at have vundet ”Idrætsdag 2019”, mens 2.m løb med titlen ”Årets Team Spirit”.

Og lærerne? Ja, de afsluttede en vellykket dag med det store kagebord. Hvad ellers?