Josefine i 3.f i landsholdstrøjen

Foto: ©Anders Kjærbye (fodboldbilleder.dk)

Josefine Hasbo, 3f, fik i weekenden debut for kvindelandsholdet i fodbold ⚽️🇩🇰

Kristian Mørch, der både er gymnasielærer på RG OG del af DBU’s trænerstab for kvindelandsholdet, skriver flg. om Josefines debut – direkte dikteret fra Gate B4 i Kastrup:

“Josefine blev skiftet ind i løbet af anden halvleg under kvindelandsholdets anden kamp ved Algarve Cup mod Sverige (Sverige blev nummer 3 ved VM i 2019).

Med Josefine på banen scorede Danmark i slutminutterne til 2-1, og skal derfor spille mod Belgien i morgen tirsdag, hvor vi naturligvis håber på, at hun igen kommer i kamp.”

Hele RG ønsker Josefine et KÆMPE stort tillykke med landsholdsdebutten og ikke mindst den flotte præstation mod Sverige i en kamp, hvor vi endda havde en lærer (og træner) i Kristian Mørch, der fra nærmeste hold fulgte Josefines driblinger i kampen.