Rollespil som fagligt løft: Gymnasielærer udvikler nyt undervisningsredskab
Efter 18 års eksperimenter med rollespil i klasseværelset har Henrik Tuxen, underviser i historie, religion og filosofi på RG, udgivet en metodebog, der gør komplekse historiske emner levende og nærværende for eleverne – uden at det går ud over fagligheden.
17. juni 2025
En didaktik med terninger og tavle
Henrik Tuxen er ikke bare gymnasielærer – han er også passioneret i disciplinen rollespil. Den passion har han i snart to årtier kanaliseret ind i sin undervisning, og nu er hans metode samlet i en ny bog, som skal hjælpe andre undervisere med at bruge rollespil som et pædagogisk redskab.
“Jeg har arbejdet i 18 år med at bruge rollespil som redskab og udvikle det, fordi jeg vidste, at det kunne noget,” fortæller Henrik Tuxen.
Bogen består af to dele: en teoretisk ramme med en model for, hvordan man kan opbygge og gennemføre et rollespil i undervisningen – uanset fag, og så seks konkrete rollespil, der kan bruges direkte i undervisningen. Det handler ikke bare om leg og underholdning, men om en struktureret metode, hvor viden bliver til erfaring.
“Allerede efter gymnasiet var jeg støttepædagog for en lille dreng, der havde nogle fysiske og mentale udfordringer. Og der brugte jeg rollespil til at lave en scene, hvor vi sad rundt omkring et bord, hvor hans fysiske handicap ikke var en udfordring, og hvor han kunne øve sociale situationer med nogle af de andre, uden at få alt for mange rapper over nallerne for det,” fortæller Henrik Tuxen om den måde det hele startede på.
Når Versaillestraktaten bliver personlig
I klasselokalet er det ikke bare fakta og årstal, der fylder klasserummet – det er argumenter, følelser og diplomatiske forhandlinger, når eleverne simulerer Versaillesfreden efter Første Verdenskrig. Her tvinges de netop til at anvende deres historiske viden i en autentisk kontekst.
Eleverne iklæder sig roller som franske, tyske og britiske forhandlere og skal nå frem til kompromisser. Det skaber fagligt engagement og et dybere læringsaftryk. Rollerne bliver en ramme for at forstå historiens kompleksitet – og for at gøre faget relevant.
“Det du læser om i bøgerne, bliver pludselig relevant, fordi rollespillet sætter en kontekst, hvor det er nødvendigt for dig at anvende viden,” forklarer Tuxen. Helt konkret forklarer han: “Så er der nogle forhandlingsspørgsmål, som eleverne skal tage stilling til. Blandt andet, hvem er skyld i krigen? Hvem skal betale for krigen? Hvad gør vi for at bevare freden? Alle de spørgsmål peger tilbage på det forløb, eleverne har gennemgået, fordi der har du fået noget viden om det.”
Alle elever med på rollespillet
En vigtig pointe i Tuxens tilgang er, at rollespil aktiverer alle elever – ikke kun de fagligt stærke. Den fysiske og sociale interaktion giver særligt de stille elever mulighed for at brillere. Modellen er skåret, så der er fuld elevaktivitet i alle faser, og læreren træder i baggrunden.
Selve spillet fylder én undervisningstime, og den efterfølgende time bruges på faglig opfølgning. Det gør rollespillet let at implementere i en travl hverdag – uden at gå på kompromis med pensum.
“Jeg har aldrig haft en dårlig time med rollespil. Det kører fandme altid. Man er altid gladere bagefter,” siger Henrik Tuxen med et smil.
Lærebogen “Historie i spil” er netop udgivet og består af én teoribog med dertilhørende 6 konkrete rollespil i elevhæfter, der giver mulighed for en masse spil i forskellige historiske tidsperioder.