Skolestart 2022 på RG

I går startede 286 unge elever i 1.G på Rungsted Gymnasium. Det var en dag fyldt med spænding, nervøsitet og glæde. De blev mødt ved indgangen af alle vores elevambassadører med roser og åbne arme. Selvom roserne tydeliggjorde de nyankomnes tilstedeværelse, var det stadig som om, at disse elever kendte hinanden godt. Mindre grupper dannede sig, hvor snakken lød på, hvor man havde gået i folkeskole, om man havde været på efterskole, og hvad sommerferien havde budt på.