Dimission

Studenter besøgte plejehjem

Studenterne stopper op omkring 25 gange i løbet af en dag med studentervognen, og hvert sted står forældre, søskende og måske endda bedsteforældre og andre og tager imod de altid glade og nok en smule berusede unge mennesker.

Sådan var planen også for 3.c fra Rungsted Gymnasium. Men så dukkede der en opfordring, 3.c ikke kunne modstå. Og derfor blev første stop på deres vogntur Sophielund Plejecenter i Rungsted:
“Vi hørte, at de sidder og lytter til studentervognene udenfor hvert år, så vi ville rigtig gerne forbi og besøge dem. Det er simpelthen det sødeste, har Clara R. Smith fra 3.c, fortalt.

Lederen på Sophielund Plejecenter, Pia Bærentzen, siger:
“Det er et fantastisk og vigtigt møde mellem generationerne, og jeg håber, det bliver en fast tradition”.

Og som en af studenterne, Christoffer Lindemand, siger:
“Det var rigtig hyggeligt, og det virkede som om, de virkelig satte pris på, at vi kiggede forbi. Flere havde endda fundet deres egne huer frem.”

 

Læs de flotte artikler om plejehjemsbesøget her:

> TV2 Lorry: Studentervogn stoppede hos plejehjemsbeboere

> SN.dk: Studenter besøgte plejehjem efter rørende historie

Foto: Sophus Zarrs Soelberg