Studieretnings-introdage d. 7. og 8. november for 1. g’ere

Igen i år vil der være et Studieretnings-introforløb for alle vores 1. g’ere som netop har valgt deres studieretninger.

Introforløbet vil foregå på skolen hele torsdagen og fredagen frem til kl. 11:35.

Sammen med studieretningsklassen skal eleverne blandt andet danse folkedans, lave teambuilding-øvelser samt overnatte på skolen.

Torsdag aften kl. 18:30 – ca. 21:00 afholder vi en intromiddag, som også forældrene er inviteret til at deltage i. Man spiser sammen klassevis, og I skal som forældre medbringe en ret til 3-4 personer til en fælles tapasbuffet.

Inden spisningen skal I deltage i et forældremøde fra kl. 18:00-18:30 sammen med eleverne og klassens studieleder. Der vil derfor være mulighed for forældrene at møde ind kl. 17:45 med det medbragte mad inden mødet starter kl. 18:00

Når middagen er overstået rydder vi op, så eleverne kan optræde for forældrene med nogle af de ting som de har lavet i løbet af dagen. Omkring kl. 20:45 tager forældrene fra RG og herefter gøres der klar til biograf i fællessalen på det store lærred, hvor eleverne i soveposer ser en god film, inden alle går til ro.

Huskeliste/pakkeliste

  • Luftmadras/liggeunderlag, sovepose og lygte
  • Tøj – både til inde- og udeaktiviteter (tjek vejrudsigten)
  • Toilettaske
  • Håndklæde – vi åbner for bad i idræt den efterfølgende morgen

Både studieledere og elevambassadører glæder sig til et godt studieretningsintroforløb med fokus på at få skabt nogle stærke fællesskaber i de nye studieretningsklasser.