Dimission

Videoovervågning

Vi har videooptagelser i de områder, hvor der er kameraovervågning. De kameraovervågede områder er tydeligt markeret med skiltning.

På Rungsted Gymnasium er der opsat tv-overvågning. Nedenfor kan du læse hvorfor. Du kan også læse hvordan vi bruger de personoplysninger, vi får via tv-optagelserne og hvad dine rettigheder er, hvis du har opholdt dig i et tv-overvåget område.

 

Hvilke personoplysninger registrerer vi og hvad er formålet?

Formålet med overvågningen er kriminalitetsbekæmpelse og –forebyggelse.

Tv-overvågningen sker 24 timer i døgnet.

Hvis du opholder dig i et område, hvor der er tv-overvågning, kan du blive filmet.

Det er tydeligt markeret med skiltning, at der foretages tv-overvågning. Skiltene er opsat i umiddelbar nærhed af de opsatte kameraer. Skiltene viser et billede af et kamera.

Optagelserne bliver gennemgået ved stikprøvekontrol eller ved konkret konstateret eller konkret mistænkt kriminalitet (fx tyveri, indbrud, hærværk eller personrettet kriminalitet) eller anden ureglementeret adfærd. Optagelserne bruges kun til ovennævnte formål. Optagelserne vil blive videregivet til politiet, hvis det skønnes relevant.

Hjemlen til at foretage tv-overvågning findes i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c og e, samt i databeskyttelseslovens § 8. Hjemlen til videregivelse til politiet findes i databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2.

 

Hvor behandles dine personoplysninger?

De personoplysninger, som Rungsted Gymnasium behandler, vil blive behandlet og opbevaret i skolens it-systemer, som kun få af skolens medarbejdere har adgang til.

Optagelser fra tv-overvågning opbevares i højest 30 dage, hvorefter de slettes.

 

Dine rettigheder

Retten til at få orientering om behandling af dine personoplysninger: Du har ret til at få oplyst, at vi behandler personoplysninger om dig og hvorfor, jf. artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen. Disse oplysninger får du her.

Hvis du ønsker mere udførlige oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte skolens [kontaktperson] eller skolens databeskyttelsesrådgiver (se kontaktoplysninger nedenfor).


Retten til indsigt:
Du kan få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, hvad formålet med behandlingen er, hvor længe vi opbevarer personoplysningerne om dig, hvor vi har oplysningerne fra (hvis vi ikke har modtaget dem fra dig) samt hvem vi evt. videregiver dine oplysninger til, jf. art. 15 i databeskyttelsesforordningen.

Din ret til indsigt kan dog være begrænset, hvis hensynet til private interesser, fortrolighed om tredjemands oplysninger eller tavshedspligt i den offentlige forvaltning kræver det, jf. databeskyttelseslovens § 22.

Retten til indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger og eventuelt kræve, at oplysningerne bliver slettet, berigtiget eller begrænset, jf. artikel 21 i databeskyttelsesforordningen.

Retten til berigtigelse: Du kan få rettet eller suppleret personoplysninger om dig, som er forkerte eller ufuldstændige, jf. artikel 16 i databeskyttelsesforordningen.

Retten til begrænsning af behandlingen: du har ret til at få begrænset vores behandling af dine personoplysninger, hvis der er særlige grunde til det, jf. artikel 18 i databeskyttelsesforordningen.

Retten til sletning: Vi opbevarer tv-optagelserne i maksimalt 30 dage, hvorefter de slettes automatisk. Vi har fastsat dette tidsrum ud fra hensynet til selve formålet med tv-overvågningen. Du kan ikke umiddelbart få slettet optagelse af dig efter kortere tid, end de 30 dage.

Sådan gør du brug af dine rettigheder: Du skal kontakte skolens kontaktperson, bd@rungated-gym.dk  eller skolens databeskyttelsesrådgiver dpo@gfadm.dk og oplyse, hvilken ret, du ønsker at gøre brug af og hvorfor. Vi vil herefter undersøge, om vi er enige med dig i dit ønske. Hvis vi ikke umiddelbart er enige, hører du fra os med en begrundelse for, hvorfor dit ønsker ikke kan imødekommes. Du vil i så fald få lejlighed til at udtale dig, før vi træffer endelig afgørelse om, hvorvidt dit ønske vil blive imødekommet. Vores afgørelse herom skal følge forvaltningslovens regler om høring, begrundelse og klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 19–25.

 

Formalia

Rungsted Gymnasium er dataansvarlig for de behandlinger af personoplysninger, vi har beskrevet ovenfor.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, som er beskrevet ovenfor, kan du kontakte skolens bd@rungsted-gym.dk eller skolens databeskyttelsesrådgiver dpo@gfadm.dk.

 

Klageadgang

Du kan klage over Rungsted Gymnasiums behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K.