Alle gymnasiets klasser øver, træner og slider sig gennem vinteren i idrætstimerne med ét formål: At vise deres dans til skolens store Vild med dans-dag, hvor RG’s godt 300 elever dyster om de store pokaler med et piftende og opmuntrende publikum som lydkulisse i en fyldt Hørsholm-hal.
1.g-erne dyster som regel i jive-genrens unikke dansetrin, 2.g-erne plejer at imponere med stilsikker disko-dans mens 3.g’erne performer inden for hele dansespektret.
Hvert år måber de professionelle dansedommere over niveauet – der da også kun kommer i stand, fordi eleverne ud over idrætstimerne investerer store mængder tid og energi på at selvtræne.