Generationer mødes: 3.g-elever og plejehjemsbeboere mødes i fortiden.
28 gymnasieelever tog i tirsdags ned til det lokale plejehjem, der blot ligger 500 meter fra Rungsted Gymnasium. Her skulle de tale med beboerne om Den Kolde Krig og blive klogere på, hvordan det egentlig var at være ung for over 50 år siden.
4. februar 2024
Småsnak lyder i det store firkantede rum med lavt til loftet. I den ene side af rummet står en medarbejder og smører nogle rugbrødsmadder, og i den anden står sofaområderne omkring et tv, der viser TV2. Klokken er 11:00, og der er ikke mere end en halv time til, at beboerne skal spise. Hos medarbejderen, der smører frokost, bliver der fint lagt et salatblad på alle stykkerne, og ovenpå lægger hun forskellige slags pålæg og pynt.
Mellem sofaområdet og køkken står et stort ovalt bord, som beboerne sidder rundt om. De venter spændt på frokosten. Men tiden bliver fyldt godt ud, da de har besøg af 3.z, som er en klasse på 28 elever. Eleverne i 3.z er på besøg i forbindelse med deres historietime med deres lærer Henrik Tuxen, fordi de har et forløb om Den Kolde Krig.
“Som del af et forløb i historie, der omhandler Den Kolde Krig, var 3.z på besøg på plejehjemmet Louiselund for at tale med de ældre. Eleverne havde hjemmefra forberedt spørgsmål om, hvordan det var at være ung under Den Kolde Krig, og tanken var at de med besøget fik et personligt og nærværende blik på perioden, så det faglige stof i højere grad kunne blive mere levende, end det måske normalt er i den dagligdags undervisning,” fortæller Henrik om det formål, der var forinden turen.
“Man kunne ikke være bekendt at være god til tysk” – Beboer
Generationsmødet mellem eleverne fra RG og de ældre på plejehjemmet Louiselund var ikke blot et fagligt møde, men det var også et socialt møde, hvor de ældre og eleverne kunne mødes i øjenhøjde, og generationskløften på en måde kunne formindskes for en stund.
Elevernes ankomst ledte de ældres tanker tilbage på en tid, som for os i dag er næsten umulig at forestille sig. De ældre talte nemlig både om tiderne under krigen og efter krigen, og det, der netop stod tydeligt i deres sind, var tyskernes tilstedeværelse, og en af dem sagde også: “Man kunne ikke være bekendt at være god til tysk.”
Men de ældres forhold til tiden efter krigen har været præget af, at de stadig var for unge til at forstå, hvad der foregik. Deres minder om tiden har været præget af deres forældre, hvor en af dem havde en forælder i modstandsbevægelsen, en andens familie kom fra Norge, hvor det stod meget værre til, og en tredje gik på en skole i København, hvor det var svært at komme nogen steder uden at støde på en tysk soldat.
Men det var alt sammen gode fortællinger fra de ældre, for eleverne havde jo også den faglige del, som de skulle fokusere på undervejs.
“Eleverne skulle i deres samtaler med de ældre også notere de fortællinger ned som de ældre måtte dele, og derved også skabe deres egne kilder til brug i historieundervisningen,” fortæller Henrik.
Fortællinger fra en svunden tid
Selvom skellet i alder, livserfaring og opvækst er stor mellem de 18-årige og beboerne på plejehjemmet, førte snakken om Den Kolde Krig alligevel de to generationer tættere på hinanden, for lige pludselig havde de en fællesnævner, som de kunne arbejde sig ud fra.
Samtalerne mellem eleverne og beboerne ledte til mange hyggelige historier, som både omhandlede 2. verdenskrig, Den Kolde Krig, murens fald og nutidens problemstillinger med Ukraine og Rusland.
Der var en af beboerne, der fortalte sådan om en oplevelse i efterkrigstiden: “Vi fløj fra Budapest og hjem til Danmark, men flyet blev stoppet på vejen, og vi skulle pludselig lande i Prag , fordi der var en østtysker ombord. Der var vagter rundt om hele flyet, mens han skulle fjernes.”
Generationskløften indskrænkes, når de ældres hverdag kommer helt tæt på
“Et lige så stort formål med besøget var dog, at eleverne også skulle hygge sig med de ældre i et forsøg på at skabe broer på tværs af generationerne, og at begge generationer skulle have en dejlig formiddag sammen,” fortæller Henrik om det større formål og fortsætter: “I det lå også det almen dannende formål, at eleverne skulle møde ældre og få indblik i, hvad det ville sige at blive ældre – noget som ofte i er gemt bort i kultur og dagligdag.”
Udbyttet for turen har været stort, idet eleverne hurtigt fandt ud af, at beboerne både havde sjove og spændende historier om en tid, de aldrig har kendt til.
Besøget på plejehjemmet var et ud af mange, da endnu flere lærere på RG har planlagt besøg på Louiselund, hvor eleverne skal interagerer med beboerne for at mindske denne store generationskløft, som langsomt har opbygget sig.