Avanceret dissektion – til dig der er interesseret i fysiologi
Drømmer du om at arbejde med menneskets og forskellige dyrs fysiologi? Vil du også gerne nærstudere organers opbygning og funktion? Så kom til ”avanceret dissektion”.
30. januar 2024
I år vil der desuden være mulighed for at lære at sy sår sammen. Vi skal bl.a. arbejde med at dissekere større dyr, såsom fugle, fisk og pattedyr. Vi vil lære en del om dyrenes udvikling, ved f.eks. at kigge på deres tilpasninger til forskellige miljøer og deres fødebehov.
Vi bruger også mikroskopet til at kigge på forskellige celletypers opbygning og funktion. Hvordan ser man forskel på hudceller, leverceller, kønsceller og blodceller? Disse studier vil lede til endnu flere spørgsmål og vi tager os god tid til at finde svar på de fleste.
Målet er:
En større forståelse for opbygning, funktion og udvikling af forskellige arter. Du vil blive bedre til at tænke selvstændigt og skelne mellem forskellige organers funktion og cellernes differentiering. I år er der også fokus på det store organ: huden, -og hvordan man syr sår sammen
Kompetencer efter kurset:
Kunne skelne mellem forskellige organer hos dyregrupper og få et overblik over fysiologiske forskelligheder og tilpasninger. Du vil blive dygtigere til at mikroskopere, dissekere og sy sår sammen. Det kan være en rigtig god forberedelse til studier inden for medicin, naturvidenskab, farmaci og biomedicin.
Lærere på holdet:
Charlotte Puge (CP) og Louise Ralfs (LM)
Undervisningen vil foregå fra kl. 15.30-18.15 på følgende torsdage:
- Torsdag d. 22/2
- Torsdag d. 29/2
- Torsdag d. 14/3
- Torsdag d. 4/4
Ved fuld deltagelse på alle 4 øvelsesgange vil man få udleveret et diplom for gennemført talentprogram.
Man skal tilmelde sig via dette link senest fredag d. 2./2. kl. 12 :