Designholdene på udkig efter spændende arkitektur i København
I 1.g har alle eleverne et valgfag, som er af kunstnerisk karakter. Design og arkitektur er et af de fag, som eleverne kan vælge, og i denne uge har designholdene haft en utrolig begivenhedsrig undervisning.
20. april 2023
Eksamenstiden er ved at nærme sig, og derfor er ekskursionen til BLOX i København også den sidste tur, som holdene kommer på. BLOX huserer Dansk Arkitekturcenter, og i denne periode, hvor eleverne har været på besøg, har de haft en udstilling, der hedder “So Danish!”. Udstillingen fokuserer på dansk arkitektur helt tilbage fra vikingetiden og giver et godt indblik i arkitekturen i bybilledet, og hvordan den har ændret sig over tiden.
1. g-elevernes tur til BLOX havde derfor fokus på dansk arkitektur og bygninger, hvor alle holdene skulle ud på en solrig byvandring omkring Dansk Arkitekturcenter, og derefter skulle de se udstillingen “So Danish!” og arbejde på nogle arbejdsopgaver, som designunderviserne Anne Amtrup Sprogøe og Catherine Lizzie Vigh havde forberedt.
Byvandring og arkitekturkunst helt ind under huden for designholdene
Byvandringen bød på dybdegående indsigt i Kalvebod Bølge, Lillelange Bro, Den Sorte Diamant og BLOX. Her holdte nogle af holdene oplæg for hinanden om bygningerne og broerne, hvor de kom nærmere ind på, hvordan arkitekturen har været bearbejdet ind i bybilledet, og hvilken historie der ligger bag. Holdene skulle samtidig lave en video af den arkitektur, som de skulle ud og se. Eleverne var meget engagerede i deres opgave undervejs, og det var tydeligt, at de lagde energi i de projekter, som de havde planlagt.
Arbejdet indenfor BLOX’s vægge stod på research af dansk arkitektur og bygninger og arbejdet med de spørgsmål, som Anne og Catherine havde lavet.
Det har været nogle utrolig spændende dage for designholdene ved Københavns kanaler, og de har bestemt fået en del viden og indsigt omkring byplanlægning og arkitektur med i baggagen til et fremtidigt eksamensprojekt.
Læs mere om de kunstneriske fag lige HER