Ghana-løb skal indsamle en brønd til vores partnerskole i Ghana!
På fredag den 26. april samles hele skolen i 4. modul til et løb, der sætter gang i brøndprojektet på vores partnerskole YFC i Ghana. Løbet samler penge ind via de sponsorater, som elever selv anskaffer. Læs mere her!

19. april 2024
Fredag den 26. april er der Ghana-løb for hele skolen. Det betyder, at alle elever og lærere skal gå/løbe mindst 2 km, og igennem løbet indsamler de penge ind via sponsorater.
Planen for Ghana-løbet 2024
HVORNÅR: Fredag den 26. april fra 14:00-16:00
HVAD: En rute på 2 km, der løbes eller gås af alle elever og lærere på skolen. For hver omgang vi løber/går bliver der doneret et antal penge på baggrund af de donatorer, som du har anskaffet dig op til løbet. Jo mere du løber, des flere penge samler vi ind til brønden i Ghana.
HVORFOR: Alle de indsamlede penge går til brønd-projektet i Ghana, så børnene på vores partnerskole i Kumasi kan få rent drikkevand hver dag! Projektet er udarbejdet i samarbejde med Lovespring, som er en NGO, der specialiserer sig i at skaffe rent vand til dem, der har allermest brug for det.
Der vil være musik i startområdet, og så vil der også være underholdning på dele af ruten, som RG’s Velgørenhedsudvalg har sørget for!
KONKURRENCE: Vi opfordrer alle klasser til at føre interne konkurrencer om, hvem der har flest sponsorater, hvem der løber længst, hvem løber kortest, hvem har højest humor osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og løbet bliver meget sjovere!
PRÆMIER: Der vil være præmier til den klasse, der får flest sponsorer, indsamler flest penge ind og løber flest km!
Hvordan skaffer jeg en sponsor?
Du har fået en mail med din tilmelding til løbet, og her kan du klikke ind på linket for at skaffe dig sponsorer til løbet. Du skal mindst have en sponsor inden den 26. april.
Klik på nedenstående billede, og se videoen om, hvordan du skaffer en sponsor til løbet.
En hilsen fra Velgørenhedsudvalget og YFC
Vi glæder os meget til løbet, og derfor kommer der her en hilsen fra VG-udvalget, Kristian og Ruth og Ibrahim, som er forstander på vores partnerskole YFC.