Naturgeografi B-niveau på klimatur til Lammefjorden
I anledning af gymnasiernes fælles klimahandledag i fredags tog alle naturgeografihold på tur til Lammefjorden. Her blev de klogere på jorden, fremtidens klima og Lammefjordens nuværende potentiale. Læs mere om dagen her.
25. september 2023
Hvordan udnyttes istidslandskabets forskellige landskabsformer til et kulturlandskab i dag og i et fremtidigt varmere klima?
Det var det spørgsmål, som eleverne på naturgeografi B-niveau stillede sig selv, da de tog en tur til Lammefjorden for at tage jordbundsprøver, smage grøntsager, lytte til erfarne landmænd og vingårdsejere, måle hældning og orientering af vinmarkens skråning.
Klima og fremtidssyn på programmet
Det var en dag fyldt med på klima og landbrug, og det gik rigtig godt i spænd med fredagens fælles klimahandledag for gymnasier landet over!
Alle 3.g’erne, der har Naturgeografi på B-niveau, har været afsted til Lammefjorden, hvor de har haft fokus på det danske miljø.
Vi har fokus på klima hver dag, men turen til Lammefjorden var ekstra essentiel, fordi det siges nemlig, at Lammefjordens jord skulle være Danmarks bedste. Det var netop derfor, at turen havde omdrejningspunkt der.
Nu er der blot til opgave at tage jorden med i laboratoriet på RG, så eleverne igen kan stille sig spørgsmålet om et varmere fremtidig klima, og hvad det gør ved jorden.