RG LÆRER SAMMEN
Fredag den 21. april havde alle lærere pædagogisk dag. Det motiverer og udvikler alle vores lærere i undervisningen, og derfor sørger vi altid for lærerne har dage, hvor de kan få lov til at sparre med hinanden og udvikle deres evner indenfor pædagogik.
21. april 2023
I Danmark er vi gode til at samarbejde – på arbejdspladsen såvel som i skolen. I år har netop samarbejde været i særligt i fokus for gymnasielærerne på RG, og det har i dag udmundet sig i det faglige og didaktiske projekt “RG Lærer Sammen”, hvor vi har afholdt faglig vidensbasar.
Pædagogisk dag giver stof til fremtiden
Her blev årets forsøg i klasserne forevist og diskuteret efter alle kunstens regler, da lærerne i grupper har udført og observeret læringsprojekter – fra gruppearbejde med særlige roller, til udvikling af Break Out Rooms i matematik til fælleslæsning i stilhed.
Der har været mange gode bud på udvikling af undervinsingen, hvor elevernes faglige udbytte har været i fokus. Lærerne er igen klar til at udvide deres nye viden i klasseværelserne.