Juleafslutningen vil afslører sprogfagenes bedste rap foran skolen
Traditionen tro har eleverne i 2.g med fagene tysk, fransk og spansk øvet sig igennem de sidste par måneder for at kunne afgøre, hvilken rapsang og rapvideo, der er den bedste! Vi glæder os til at se resultatet, men indtil da kan du følge med i, hvad eleverne synes om det.

15. december 2023
Eleverne i 2.g øver, skriver og filmer lige nu på livet løs, for nu er der ikke særlig længe til, at alle sproglærerne skal vurderer, hvilke rapvideoer der skal vises i fællessalen til juleafslutningen, hvor den endelige afstmening finder sted.
En gruppe spanskelever har i denne forbindelse begravet sig i kælderen i et af de nyrenoverede mødelokaler, som skolen har. Her er der både akkustikpaneler, der sørger for en god lydisolering, og ro til at øve sangene igennem.
Sprogfagene bruger rap, som en unik tillæring og brug af sproget
Processen for eleverne er nemlig ligetil, men der skal ordnes meget, inden de kan aflevere videoen. Gruppen af spanskelever er Sofia, Bianca, Christian, Philip og Johannes, hvoraf Bianca og Sofia er udvekslingsstuderende fra Italien og Mexico.
Elevernes arbejdsproces har indtil videre været at skrive en spansk rap, som de selv har skulle vælge melodi til. Derefter skal de optage rappen, hvor alle i gruppen bidrager til at rappe med, og til sidst skal de klippe lyden sammen og lave en video, der passer til.
Christian fortæller sådan om hele processen: “Det er da lidt nervepirrende, at man skal være oppe på det store lærred, hvis man vinder, men det er stadig sjovt.” Han kigger på de andre i det lille mødelokale og de andre griner og nikker. Philip stemmer i: “Det er sjovt at lave noget anderledes end bare verber fx, og så giver det mening i forhold til at lære noget om, hvordan sproget er bygget op.”
Selvom eleverne har meget de skal nå, så er det en opgave, der hvert år bliver færdiggjort, og uanset hvor presset eleverne har været, så afleverer de altid et færdigt produkt, hvor det er tydeligt, at der er blevet arbejdet godt og gjort noget ud af det.
Det bliver spændende at se resultatet for denne gruppe og alle de andre grupper i sprogfagene til juleafslutningen.