To unge fodboldtalenter fra RG udmærker sig til U19-landsholdet
I sidste uge blev Gustav og Tobias, som begge går i 3.g, udtaget til U19-landsholdet i fodbold. Det betyder, at de er med til at kæmpe om en EM-deltagelse i fodbold!
15. marts 2023
Ovenstående foto: Lyngby Boldklub
Gustav Mortensen fra 3.k og Tobias Storm fra 3.c er netop blevet udtaget til U19-landsholdet, som skal kæmpe om en EM-deltagelse i slutningen af marts! Det betyder, at drengene, der begge kommer fra Nordsjælland, kan have en afgørende rolle i vores EM-deltagelse til sommer.
Det er utrolig sejt og flot gjort af Gustav og Tobias, der måske har mulighed for at deltage i EM i fodbold! Det er vi meget stolte over her på RG, og vi glæder os til at følge med på sidelinjen, og se deres talent udvikles endnu mere.
Drengene er begge Team Danmark-elever, og derfor har de også mulighed for at dyrke deres elitesport samtidig med, at de går i skole.