Vi byder alle kommende 1.g’ere velkommen
Mellem den 26. maj og 1. juni modtager alle ansøgere til en ungdomsuddannelse et brev om optagelse. Her får du at vide, om du er kommet ind på din første prioritet eller en af dine andre prioriteter. Alle kommende 1.g-elever og deres forældre inviteres til en informationsaften om 1.g-opstart onsdag den 14. juni fra kl. 17-18. Læs mere herunder.
12. maj 2023
Den 14. juni inviterer vi dig, som er kommende 1.g’er hos os og dine fortældre på besøg på skolen, så I kan få lov til at se skolen indefra og høre meget mere info om 1.g opstart.
Arrangementet vil starte klokken 17:00 i fællessalen, hvor du og dine forældre vil blive taget godt imod af vores rektor, Ruth Kirkegaard, og nogle udvalgte elever, der vil fortælle lidt om dagligdagen, særlige tilbud og deres personlige erfaringer.
Derudover vil I have mulighed for at komme ud i mindre grupper, hvor I kan blive lidt klogere på skolestart, studieretningsvalg og meget mere.
Læs meget mere om din opstart og introturen under fanebladet OPSTART.