Anton og Maia er matematikkens svar på Skjelmose og Vingegaard
De træner under radaren. Deres bjergetape er Georg Mohr, hvor både Anton og Maia gik videre til anden runde, og dermed modtog de et diplom. Læs om Anton og Maias oplevelse med Danmarks hårdeste matematikkonkurrence.

21. februar 2024
Georg Mohr er en årlig matematikkonkurrence, som mange af vores elever deltager i. De to elever, som gik videre til anden runde af konkurrencen her i januar måned, var Anton og Maia, som begge fik et diplom, fordi de har fået mere end 10 point i anden runde.
På landsplan har over 1000 elever dystet i matematiske opgaver og problematikker, og det kan godt være, at de store konkurrencer som Georg Mohr ikke er lige så kendte som de store sportsbegivenheder, men i denne liga kan Georg Mohr sammenlignes med Tour de France, og Anton med sine 11 point i anden runde er den nye upcoming stjerne Mattias Skjelmose, mens Maia med sine 19 point forbliver Jonas Vingegaard for tredje år i streg.
Diplomer bliver overrakt i forbindelse med matematikkonkurrence
“Det har været mega fedt at være med i Georg Mohr. Jeg har været med lige siden 7. klasse med en af mine rigtig gode venner,” fortæller Anton, der går i 1.y. Han fortsætter: “Så vi har ligesom været med hvert år. Det andet år, hvor vi begge er kommet videre til anden runde.”
Georg Mohr består af to runder, hvor dem, der går videre fra anden runde, bliver sendt på et vinderseminar, som er en præmie for at have gået videre. Derfra er der endnu flere konkurrencer den enkelte elev kan dykke ned i.
“Min ven og jeg har aftalt, at til næste år prøver vi at se, om vi kan komme videre fra anden runde,” fortæller Anton med et smil.
Anton med sit diplom efter anden runde i Georg Mohr.
Motivationen til matematik kommer af fællesskabet
I alle de år Maia har gået i Gymnasiet og siden 8. klasse, har hun været med til Georg Mohr, og har ligget højt på ranglisten. Hun deltager også i camps rundt omkring i verden, hvor hun møder et stort fællesskab. Det har Anton også oplevet allerede.
“Jeg har været med i mange år, så jeg har også nogle venner, som jeg træner matematikopgaver med. Og så er der også gange, hvor vi tager på camps sammen,” fortæller Anton.
Georg Mohr-konkurrencens første runde
Skal man være et geni til matematik for at komme med i Georg Mohr?
“Det vi gjorde var, at hele vores klasse meldte os. Så vi var faktisk også den klasse, der fik flest diplomer. Alle synes, det var mega sjovt at være med til, og i forhold til niveau kan alle være med. Man skal bare have en interesse,” fortæller Anton fra 1.y.
Hvert år afholder vi Georg Mohr på skolen, hvor alle elever uanset niveau kan tilmelde sig. Så længe man har lysten.