MATEMATIK A • FYSIK B • KEMI B
SCIENCE CLASSIC
Denne studieretning er for dig, der brænder for naturvidenskab og kan lide at udforske naturen og lave eksperimenter. Du får en forståelse for, hvordan verden omkring os er opbygget og fungerer fra de mindste byggesten, atomerne, til universet. Vi arbejder med emner som energi, radioaktivitet, klassisk mekanik, elektricitet og astronomi i Fysik B.
I Kemi B arbejder vi med emner som tilsætningsstoffer i fødevarer, produktion af medicin, plastik og kunstgødning til landbruget. Vi forbinder teori med praktiske forsøg i laboratoriet og bruger Matematik A til matematisk modellering og databehandling. Hvis du vil tone din studieretning endnu mere naturvidenskabeligt, kan du vælge Fysik A eller Kemi A i 3.g.
En innovativ og erhvervsorienteret vinkel fås ved at vælge fx Erhvervsøkonomi C.
BLIV INSPIRERET
SCIENCE CLASSIC PÅ FILM
Studieretningen Science Classic er en unik mulighed for dig, der er interesseret i de naturvidenskab og naturen. Se filmen, og bliv inspireret til en fremtid, hvor du går i dybden med naturvidenskabelige eksperimenter.
STUDIETS MULIGHEDER
SÆRLIGT FOR DENNE STUDIERETNING
På Science Classic er der tid til fordybelse i selvvalgte eksperimenter. Vi besøger ingeniørvirksomheder og forskningsinstitutioner som DTU for at opleve sammenhængen mellem teori og praksis.
VALGFAG
SCIENCE CLASSIC
Du skal vælge dine 3.g-valgfag i november måned i 2.g. I studieretningen Science Classic har du mulighed for at vælge tre valgfag. I denne studieretning skal du være opmærksom på, at du skal vælge mindst ét af flg. naturvidenskabelige fag: Kemi A, Fysik A, Naturgeografi C eller Biologi C. Det ene valgfag skal være på C-niveau. Det andet valgfag skal være et A-niveau fag, som du løfter fra B-niveau. Du kan hæve Engelsk B til A-niveau, Kemi B til A-niveau, Fysik B til A-niveau og 2. fremmedsprog B til A-niveau. Det sidste valgfag skal vælges mellem A-, B- og C-niveaufagene. Hvis du har spansk som 2. fremmedsprog, så bortfalder dette valg.
Skema
Se dine muligheder på videregående uddannelse
Klik her og se, hvilke uddannelser denne studieretning giver adgang til.